Værsgo!

Havde lige femten skøre minutter i eftermiddags, som blev til dette...

Patricia klikkede sig ind på dating sitet. Hun søgte på ”Line Andersen” og fandt hurtigt en slat resultater.Line Andersen… Der var hun. Lyst, kort hår, og en tydeligt redigeret hage. Line havde beskrevet sig selv som:” stærk, udadvendt, smilende og har en feminim latter”. Feminim latter. Hvordan mon det lød. Patricia prøvede sig frem, og synes at hun blev hel god til det til sidst. På Line Andersens profil stod der, at hun: ” søger en mand der er modig nok til at tage mig i hånden og føre mig ud i kærlighedens strøm. Én som tør, at stille sig op sige at han er beruset af kærligheden, som er fremtrædende denne dag. Og ikke mindst, en man der vil fodre mig med kærlighedens føde. ”

På ikke Line-sprog betød det, at han skulle betale middagen på den dyre restaurant hun havde fablet om i så lang tid.

Patricia slukkede for computeren og gik på toilettet. Senere samme dag, dag da Tanja kom hjem, udøsede Patricia sine sorger. Tanja var hendes søster. Kunne man da godt kalde det. Hvis man virkelig gerne ville. Men hvis man var en flue på væggen, ville man nok tænke ligesom jeg; hovsa, der er vist nogen der, der ikke har fået havregryn til morgenmad. Men det var der ingen der tænkte, for hverken Patricia eller Tanja gjorde noget ud af at spise morgenmad. Med det resultat, at de nu begge havde leverpoostejsfarvet hår.

Eller. Det ville enhver nok gå ud fra i hvrtfald i Tanjas tilfælde. Når de så hendes perfekt formstøbte krop i et velsmurt ansigt spankulere ned ad gaden. Og når de så, hvordan det mørkebrune hår svingede rundt om hovedet, og slog ikke mygog andre luftdyr i nærheden omkuld. Dér ville man nok tænke, at hun nok i virkeligheden havde leverpostejsfarvet hår.

Så frøs tiden, og Tanja kiggede ned på en tyggegummiklat der var voldsomt fasttrampet på fortovet. Lyserød. Pludselig, mens de alle stod stille kom en kæmpestor blå kanin hoppende forbi. Den væltede samtlige mennesker, mens jorden rystede. Men det lagde ingen mærke til. Da den ikke længere var at se, begyndte tiden at gå igen. De samtlige folk synes først det var lidt pinligt, at de lå dernede på jorden, og så sjove ud. Men derefter gik de bare ud fra, at det var de andre der havde væltet dem og skulede ondt til alle, resten af dagen.

Tanja var også væltet, men havde nu rejst sig op. Hun tænkte sig om et øjeblik, og gik så videre. Hunde der havde set hende bagfra ville have overvejet kraftigt at snuse til hendes bagparti, mens væsner uden fire ben ( mennesker) ville tænke, at hun havde sat sig i en hundelort. Sandheden var, at det var en kanin-lort

På et toilet et andet sted i byen, sad Patricia. Og hun var muggen. Hun havde det ikke så godt. ”Tag nogle aspirin” havde hendes kollega, foreslået hende. Men nej. Ak nej. Ej sikke lej. ”Du må gå din vej!” havde hun så sgat. Kollegaen havde nemlig også fri.

Et helt tredje sted i danmark sidder Line og updater profilen. Hun regner med snart at score.