Tunbøf og Origamikmakking, og det riiimer

Jeg laver ingenting og løber en tur, 

mens jeg bliver jagtet af zombier - prøv app'en Zombies! Run - det er noget der dur!

 Bagefter ved jeg ikke hvad jeg skal lave, så jeg snotter næse 

men beslutter mig for at finde noget at læse

Jeg leder i vores pulterkammer

mens støvet mine næsebor rammer

Jeg folder noget papir udfra en bog, jeg fandt

Ved at kigge ud ad vinduet bliver jeg skræmt

Hvor er drivhuset?

Far er gået amok

Det måtte sige farvel - var ikke godt nok

Med koben er det nedlagt

Det gamle gule skur, er det næste de vil slagt'

Jeg går og småspiser, og vasker tøj 

men glemmer at hænge det op - sikke noget møg

Der bliver småspist i stor stil

Jeg tager mange lange hvil

Jeg tænker lidt på det hele, og meget på lidt

Fordi, i grunden har jeg det fedt

Tunbøffer habe ich auch Gemacht
De er nemlig nemme til verden bragt
Fra denne blog har jeg fået inspiration
Tjek den ud, den er kanon!
Opskriften lyder som følger: ( 4ps)
2 dåser tun der har svømmet i bølger
Kartofler, 2 store eller 4 små
Æg til panering så det lige kan nå,
Nok Halv andet
Én håndfuld persille, med et hakket løg blandet
Rasp og mel
Klar til anden del!Kartoflerne skæres i tern og sættes i kog,
Når de er møre, moses det og,
Tunen drænes og blandes med mosen,
det hakkede løg, persillen inden diagnosen
Er din fars til at arbejde med, er den ok?
At smage på den kan du nå!
Peber og salt
Så går det ikke galt.
Otte bøffer der formes
før de i mel kommes
Derefter æg og så rasp
Steg dem gyldne i smør på panden - sig haps!

Haruki Murakami kunne være god at læse

Japaneren Haruki Murakami er nok én af mine yndlingsforfattere.
Han er en mand, der elsker katte, og sære fænomener.
Den første bog jeg læste af ham, var "Kafka på stranden" som handler om en teenage dreng, hvis far er meget fjern, og lige pludselig findes myrdet. Samtdig følger man i historien, den ældre sindsforvirrede mand, Nakata, der kan tale med katte. Kafka rejser rundt i Japan, og ender ved et gammelt bibliotek, hvor han får flere venner, der er lige så specielle som han selv. Bogen handler rigtig meget om hans familie, og om hvordan det hele egentlig hænger sammen. Den er kompleks, og meget smuk og filosofisk skrevet. Det kan være pænt forvirrende at læse noget af det, og osse rimelig uhyggeligt, som alle hans bøger, men der er noget magisk ved det der ligesom bare trækker én igennem alle siderne, til man sidder ved den sidste, og spørger sig selv om det virkelig bare var det.

Den anden bog jeg læste af ham, hedder "Trækopfuglens krønike" og er pænt meget Harukis gennembrud. Den er ligeså forvirrende, filosofisk og skræmmende som Kafka på Stranden. Den handler  om den helt almindelige mand, Okada, der bliver forladt af sin kone. Hurtigt bliver hans liv mere og mere mærkeligt  -  som i, at han på et tidsspunkt finder sig selv sidende på bunden af en brønd. Derfra bliver det endnu mere sært. Det er en kærlighedshistorie, men igen osse en historie der handler om livet og døden, og hvad der er imellem. Igen blievr man præsenteret for et imponerende persongalleri, som er mindst lige så spændende som handlingen. De har alle hver deres spændende historier, og selvom det hele virker ret absurd kunne jeg relatere meget af det, til min hverdag. 

Den sidste roman jeg har læst, af ham hedder "Sønden for grænsen og vesten for solen" og er en del kortere end de to andre krabater. Det er en mindre omfattende hsitorie, men den er stadig meget dyb og rørende. Hovedpersonen møder sin "Soulmate" Shimamoto i en meget tidlig alder, men de skilles da hun flytter. Så møder de hinanden igen, men her er vores hovedperson blevet gift. Sådan går det lidt frem og tilbage, og det er spændende! 

Noget af det bedste ved Haruki er, at han ikke pakker hans personer ind. De får ikke allesammen den der forløsende slutning som gør, at man bare kan få lov at glemme hvad man har læst. Og så bliver man altså meget klogere på japansk kultur når man har læst sådan én par bøger. Hvor det før "bare" var det land, der lignede Kina og de spiste Sushi er det nu en hel del mere.

Nå. Det var rimelig meget noget andet, end det, jeg plejer at skrive om det. I må jo liige gi' lyd, hvis i gerne vil have mere af sådan noget, eller om det bare var noget lort. Selvom det nok ikke gør nogen forskel, jeg skriver nok sådan noget alligevel. Har i nogen specielle yndlingsforfattere?

At gå på Caminoen

Som jeg nok har antydet, var jeg på "pilgrimsvandring" med 22 andre fra min efterskole, i sidste uge. For dem, der ikke ved, hvad det er, står Wiki til rådighed på dette link!
Det var en rigtig fred tur, og der var vildt flot der, i Spanien. Gode grader, også. Vi startede i Sarria, ca. 120 km fra Santiago de Compostela, som var slutmålet. Vi gik den rute, diciplen Sankt Jakob har gået (eller faktisk bare noget af den).  Den rejse endte i katedralen i Santiago, hvor vi så hans kiste og rørte ved en statue/skulptur af ham. Det var ret specielt, og have rimelig meget kuldegysningspotentiale. For at være helt ærlig gider jeg ikke rigtig komme nærmere ind på min tur. Kender i det, når man bare bliver træt af, at fortælle? I stedet er her nogen billeder, og et par råd til dig, hvis du gerne vil ud og pilgrimsvandre, som mig.
Der er mange forskellige ruter at vælge i mellem, og osse mange forskellige afstande.
Man kan sove på nogle Alberguer, der er sovesale, eller lign. specielt for pilgrimme, men man kan osse sove i telt - det gjorde vi!
Lad være med at have for mange forventninger til sådan en rejse, for man må bare "gribe dagen" og tage det som det kommer. Da jeg gik der, blev jeg meeeeget roligt, og det var rigtig svært overhovedet at tænke over det, derhjemme. Det var virkelig skønt. Jeg havde osse nogle dybere samtaler, med min veninde, om alt muligt - men det var ikke sådan jeg fik vildt meget selvindsigt, og lys der gik op for mig. Jeg tror man skal være afsted i længere tid, for at opleve det, noget mere.
Hold øje med de gule pile, der viser én på vej! Selvom de er over det hele, gik mig og en veninde af den, 4-5 gange. Heldigvis er det ikke særlig svært, at finde tilbage på den. Sådan nogle rygsække er nemme at spotte i det spanske landskab.
Man kommer til at møde andre pilgrimme - det er helt sikkert! Hvor meget og hvor længe man snakker med dem, er så op til én selv.
I hvertfald er der en fantastisk stemning over hele Caminoen, og et helt specielt sammenhold, pilgrimme imellem, som jeg meget gerne vil opleve igen! Det ville jeg i hvertfald på vej hjem fra Spanien, man nu, hvor man har fået det hele lidt på afstand, ved jeg ikke heeelt hvordan jeg har det, med det. Billederne kommer i jævnt blandet rækkefølge..

Hundegøen var en stor del af lydbilledet i Espania.

Kors, lavet af pinde og sæt op på hegn, i nærheden af Santigo. Der var MANGE af dem.

Portomarin er en by, på Caminoruten. Der var flere af sådanne beskeder. Der lå osse en sedl, til "Libby" et sted. Hun skulle møde de andre i Ligonde.

Noget der ligner et gravkammer, men faktisk er et kornmagasin (altså til at opbevare korn...)

Mig, der spider Tarte de Santiago. Mål opnået! Vi brugte meget tid på smagsprøver i madspecialitets butikkerne i Santigago.

Ved Finesterra "Verdens Ende" hvor man osse kunne gå til. Men vi blev kørt i bus!

Amalie, nu pilgrim

I går kom jeg hjem, og i dag har jeg holdt 50 års fødselsdag for min far, OG glemt min computer på efterskolen. Billeder og nærmere detaljer om rejsen (som bare var sådan mega fed! )kommer i løbet af et par dage:-)

Pilgrimm soon to be!

Jeg kan nok ikke undskylde på den rigtige måde, for de manglende indlæg. Det går ikke så godt. Jeg kan nærmest ikke huske, hvad det sidste jeg skrev, var. Der er bare ikke så meget at skrive om. I morgen kl. 12, middag skal jeg til Spanien og gå "pilgrimsvandring". Vi skal gå på Camino France, hvis det siger nogen noget, og vi går de sidste ca. 125km fra Sarria til Santiago de Compostela. Jeg glæder mig rigtig meget til at leve "rygsæk-livet". På skolen er der flere der skal både til New York, LA og Egypten. Selvom jeg godt kan blive misundelig på alt den shopping og city-life synes jeg bare det passer bedre til mig, lige nu (bare for at lyde som om jeg har super meget selvindsigt) at jeg tager på noget som pilgrimsrejse.

Jeg glæder mig vildt meget til at få taget en masse billeder af Spanien, (som har blade på træerne) og skrive om min rejse! See Yah!

 Og jo! jeg drømte faktisk noget sjovt. Eller ikke sååå sjovt, men lidt sjovt. Jeg drømte at jeg så sådan en nisse ligesom den fra julekalenderen 2012, som løb rundt i en skov. Først troede jeg den var træls. Men så kom jeg helt tæt på, og sad og snakkede med den, og den var egentlig meget flink. Heldigvis havde jeg kamera med, og der var vildt flot derude. Nissen stillede velvilligt op til foto, men når jeg prøvede at tage et billede af den, kunne jeg ikke fokusere, elelr så blev det vildt sløret. Og det drømte jeg så at jeg skrev et blogindlæg om. Så har jeg tænkt på jer, kære læsere eller hvem i nu er, i denne uge. Det har bare ikke været bevidst. Mega smiley.

Undreliste # det ved jeg ikke

• Hvordan har min mor formået at oplagre omkring 10 kilo kartofler i vores køleskab bare fordi hun glemmer at vi har dem?
• At man kan høre en sang vildt mange gange men stadig ikke vide hvem der synger den
• Hvor fedt det er det regner. Faktisk.
• Hvor mange grimme skilte der findes
• Hvor klamt proteinpulver lyder
• At ca. 70% af Ikea er lavet af hvid laminat
• Hvor grimme butiksbygninger er, når alle skiltene er taget ned
• Om familiemedlemmer tygger ens?
• Hvor hurtigt det går at lave det der firkanted ikeabord på fabrikken
• Det her job(billede) :-)

Forårsstemning eller hvordan man nu lige har det indeni.

Jeg har det sådan ca. sådan der. Jeg har sjippet, og løbet rundt i en skov, besluttet mig for at leve sundt, og levet min første dag, som lockout-ramt efterskole-elev. Meget afslappende er det. Vi kommer ikke engang til at savne vores lærere, for de står udenfor skolen, fordi fagforeningen har sagt de skal.
Jeg har lyst til engangs-grill og pølser! Og våde sko, og spejderliv. Men det er osse helt anstændigt som det er nu - med sol og det hele.
Det er lige gået op for mig at jeg ikke har den mindste smule idéer til noget som helst jeg kunne skrive herinde. Overhovedet ikke. Jeg er helt tom. Og så har jeg glemt mit kamera derhjemme. Så i må ikke forvente for meget. (men hvis i nu lige havde en idé til noget i ikke gad gøre, eller skrive om, eller noget i gerne vil vide, som hvem der laver den bedste dåsefrugt, eller hvor mange græssorter der findes i Danmark, så skriv det lige i en kommentar - det kan være jeg gider! Det er i hvertfald ikke utænkeligt.)