søndag den 31. marts 2013

En meget bikset film om igår

Det er lidt et miks maks, men det er osse meget sjovt. Jeg beklager at den altså "skratter" lidt på nogen punkter, men det tror jeg bare ikke jeg undgår:)

torsdag den 28. marts 2013

En regnjakke-forårsdag i Blokus

Som titlen så diskret antyder, var mig + familie i Blokhus i dag.
Det gjorde vi efter jeg, havde synes jeg selv har været ret produktiv. Jeg stod op klokken syv, fordi jeg var megasulten. Noget jeg bare hele tiden er, for tiden! SÅ var jeg ude og løbe, og spiste et par advokadomadder.
I Blokhus var der pænt, men osse vildt mange biler ved stranden. Det virker ret mærkeligt sådan at komme anstigende i sin Volvo for rigtig at være natur-agtig og gå 200 meter ned ad stranden. Men vi kom jo osse selv i bil. Det var ret skønt, og jeg kunne få første gang i lang tid mærke, at der faktisk er en sol. Nede ved strande var der vildt mange mødre i lange regnjakker, med kreative "smarte" striber og  Ilse Jacobsen røjsere, der tullede rundt med deres børn i farverige flyverdragter fra småfolk. Så var der osse en mand, med gråsprænt halvlangt hår der gik rundt og tog billeder, og lidt bagved ham var der to tyskere og en hund.
Bagefter gik vi ind til byen, hvor vi hørte på nogen skotter der spillede sækkepiber.
Jeg har fået købt mig en (sort!!) regnjakke, og et par stramme-sports-cykelshortslængde-shorts.
Og så har jeg netop sat et butter-nut græskar i ovnen, bare for at virke lidt mere som én fra River Cottage eller alle mulige andre steder, hvor de elsker græskar.









mandag den 25. marts 2013

Kruseduller

Så gik der lige seks dage sådan uden videre - altså! I weekenden optrådte skolens performancehold - hvor jeg var med, til to gymnastikopvisninger. Jeg vil linke til en video af det, så snart sådan én er klar!
Jeg har ikke fået ferie endnu, men til gengæld er jeg meget glad for at solen skinner, og i det hele taget er meget skøn. Jeg skal osse være på skolen hvis der bliver lockout (som der nok gør)men det lyder som om vi får en hyggelig uge. Vi kan jo ikke have undervisning (undtagen min tysk-klasse, fordi vores tysk-lærer, som er tysker åbenbart ikke hører indenfor nogle som helst organisationer)
Her får i en gang hverdags-streger!






tirsdag den 19. marts 2013

Råd til dig, om livet - det er dejligt!

Til fællessamling i dag, holdt en lærer, Mette, et oplæg omkring dét, at voksne altid gerne vil give os unge mennesker gode råd med på vejen. Til dette oplæg (det er bare det bedste ord!) viste hun os en lille kort film "tale" et eller andet, som jeg synes i osse skal se. Den er lavet af en mand der hedder "Baz" og det er altså ham der har instrueret bl.a. Moulin Rouge. Han har lavet filmen som en tale til en fiktiv afgangsklasse, og den er altså meget skæg, og noget-som-man-kan-tænke-over-senere potentiale.

mandag den 18. marts 2013

De gode gamle

Eftersom jeg ikke er særlig inspirerende for tiden, synes jeg lige i skulle belønnes med et gensyn med et par ældre indlæg, som jeg synes har været ekstra gode/originale, men som er så langt tilbage i arkiverne at eventuelle nye læsere ikke er faldet over dem.
Den ultimative pålægspakke- test
Træstamme-dysten
Morgenmadsarmbånd DIY!
Ansigtmaske-parafrase

søndag den 17. marts 2013

Når ensvinklede trekanter ikke er ligedannede


Jeg sidder lige her midt i det hele og er kæmpe sur. Jeg kunne godt smadre et par vaser, eller kaste et eller andet ud af vinduet. Sagen er den, at jeg hader Pythagoras, matematikbanken eller min matematiklærer - det kommer an på hvem det er, der påstår en den ene retvinklede trekant er ligedannet med den anden trekant, der ikke er retvinklet.  Kæmpe mega øv. Der er ikke engang noget matematikkompendium, eller kladdepapir jeg kan rive i stykker fordi det hele ligger på computeren, og det er alligevel ikke det værd, at smadre den. Nå. Stik modsat mit humør, har jeg smækket et par beroligende (jajajjajajaj) billeder op ad en sol, der siger godmorgen.


de

fredag den 15. marts 2013

Napoleonshattenes krig

Det er lang tid siden Træstamme-dysten, og nu er det altså på tide - endnu engang at bedømme kager, der gerne skulle ligne noget andet end kager. Denne gang; Napoleonshatte! Disse kager har altid for mig, virket som det kedelige valg, når der nu var så meget andet i bagerbutikken. Men nu er det deres tur! Denne gang er bagerne blevet fundet i Aalborg, og det er min kære familie der har hjulpet med bedømmelsen.
1. Othellobageren 
Location: Christiansgade 35, 9000 Aalborg
Vægt: 75g
Pris: 16 kr
Kilopris: 213,3 kr
Udseende: En meget pæn hat. Den er blevet lidt brun på toppen, og ligner én der har været uheldig med solcremen på en stranddag. Er sådan lidt brændt diverse steder. Chokoladen under, er tilgengæld flot fordelt, og lidt lysere end de andre to varianter.
Sammenlignet med en napoleons hat klarer den det osse meget fint. Der er jo en snip for meget på kagen - hvilket der i øvrigt er på alle napoleonskager, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Den er flot "høj" i det, og ligner nok mest napoleons hat som helt ny. 4 point
Konsistens: Der er lidt "bid" i dejen - marcipanen bærer præg af sukkerknas hvilket for en til at tvivle på, hvor meget marcipan der er i. 3 point.
Smag: Udover sukkerknaset, er marcipansmaget nogenlunde. Medium, om  man vil. Det er såmænd meget lækkert.  Chokoladen forholder sig ret neutral. 3 point.
Samlet: 10 point
2. Salling Bager
Location: Nytorv 8, 9000 Aalborg

Vægt: 85 g
Pris: 17 kr
Kilopris: 200kr
Udseende: Smuk, brun kage, der er ret stor og egentlig ligner Othello-kagen ret meget. Pæn, mærk chokolade i bunden. Dog er den lidt flad, så Napoleons hat har nok været under et lettere slagsmål. Klumpen med marcipan i midten, er lydt lidt ud. Måske var Napoleons hoved meget stort? 5 point, til trods for nedtrykketheden. Den ser virkelig indbydende ud.
Konsistens: Her er marcipanen meget bedre, og uden sukkerknas. Den er blød, og dejlig. Dog er den lille lovligt blød. 4 point.
Smag: Marcipanen her, smager dejlig rent, og det er i det hele taget en vellykket kage. Dog kunne "dejen" godt mangle lidt smag. Igen er choko-smagen ikke så tydelig - dog mere pga den mørke chokolade. 4 point.
Samlet: 13 point
3. Føtex bageren
Location: Slotsgade 8, 900 Aalborg.
Vægt: 57 g
Pris: 12 kr (dog set på tilbud til 5kr!)
Kilopris: 218,8 kr
Udseende: Ser ret så tør ud. Den er ret lille, og upersonlig. Bleg, og man kan godt fornemme, at det er masseproduktion her. Chokoladen i bunde i er ikke jævn. Napoleonshat kopivare. Sikke noget. 1 point.
Konsistens: Faktisk ret blød. Der er sukkerknas i marcipanen. 3 point.
Smag: Ikke så kraftig marcipansmag - der er nok kommet meget flormelis i. God til den, der egentlig ikke gider at spise marcipan men bliver tvunget til at spise en napoleonshat. Den er helt ok, faktisk. Chokoladesmagen er ok.  4 point.
Samlet: 11 point.
Konklusionen
Blev altså, at Sallings var bedst. Jeg er ikke så meget til Napoleonshatte og nok heller ikke til ham, men alene udseendet på denne darling af en kage gjorde, at man kunne spise maaange. Tilmed var den billigst i mængder. Det må blive en vinder. Det undrer mig dog stadig, at der er kommet en ekstra snip på hatten i kageversionen. Hvordan er det sket? Det var ligesom med de gyselige knælange converse støvler en gang. Nyfortolkninger kan godt gå hjem.
Vinderen her, fra Salling højt hævet over alle andre. 


onsdag den 13. marts 2013

Undre-liste #hvorfor?

Jeg undrer mig over....

  • Hvorfor minderne om ferskner på dåse smager bedre end i virkeligheden?
  • Hvorfor ens forestilling om forår altid er bedre end realititen? (Sådan er det faktisk med alle årstider...)
  • Hvorfor man ikke går mere rundt i løbesko og fleecetrøjer når det er SÅ rart at gå rundt i.
  • At man kan savne havregrød så meget på nogle punkter
  • Om havregrød kun er lavet fordi det skal være hurtigt at få ned - hvis det er rigtig slimet ryger det bare lige ned. Men det er da osse praktisk. Det er vist osse det eneste man kan kalde havregrød. Praktisk.
  • Mit løbetøj bestående af turkis løbesko, turkis vanter, pandebånd, regnjakke, skiundertrøje og Ipod. Og det er bare ikke noget jeg har tænkt over. Men turkis er megameget osse en sporty farve.Ligesom det der klamme energidrik.
  • At det der x-tra mærke for alle deres produkter til at ligne rengøringsartikler
  • Om babyhår nogensinde gror ud?
  • tanken om, at der er nogen her på jorden der går rundt i bikini lige nu
  • tanken om, at der er nogen her på jorden der netop har mistet en tå pga forfrysninger
  • Ord som finurligt. De kan bare være irreterende. Men sådan er det jo med så meget. Fluer er osse irreterende. Bare ordet fluer.
  • Hvis flødeskum hed fludeskum ville det bare være ulækkert. Alt for mange fluer i det. Og skumbad.
  • kumabad
  • Hvem der opfinder små tekopper. Der er ikke nogen der gider en lille top te. Man kan alligevel ikke fylde koppen helt op, for så spilder man, og så får man bare en halv kop lille te. Store skal de være, de krus!

onsdag den 6. marts 2013

Statusopdateringer fra et almindeligt liv

"Sidder og hygger med musik"         "Northside festival kunne blive det vildeste!"
"Gråt vejr:("  "Har endelig fået karakter i OSO! Yay!"
"Så bliver der bare sendt gækkebreve! Hov, det var dumt skrevet" "Livet er hårdt, når elkogeren ikke dur" "Det er simpelthen for hårdt, at se på en hel pakke med guldkorn der bare ikke bliver spist, men både er  åben, og ikke ens egen" "Machen Deutsch Hausaufgaben  - gibt es einige wo kann mir über Kommunismus erzählen? - Gute gedeutsch das ist sicher"
"Sidder og skramler med mit mobilcover, nu skal det bare flottes op! - Hahaha kikset!"

"Smuk solnedgangs-ish stemning over Ranum Efterskole"

"Intet bedre end en gåtur med blå himmel (og træer uden blade, og marker uden mad)"

"Er totalt in på: der er et yndigt land i dag."