I denne weekend har jeg været i KBH, eller rettere Amager og Lyngby for at være med til min kusines 18-års fødselsdag. Det var bare helt okay, rigtig hyggeligt, selvom de alle var noget ældre end mig..
Som bekendt med København hører der altid en togtur til. En lang en. Det blev i selskab med min kusine Tara, men da hun stod af i Århus på vej hjem, fandt jeg en siddeplads. Så sad jeg der ved siden af to engelske udvekslingsstuderende, og der blev jeg altså lidt sur. De snakkede nemlig bare riiigtig meget om hvor koldt der var i Danmark, og hvor mørkt der var. Ikke nok med det, var bladene på træerne bare kedeligt brune i stedet for kulørte "hjemme i England". Derudover var maden fedtet, og kedelig dansk, og slet ikke varieret. Der var meeeget bedre mad i London, der kunne man både få kinesisk og italiensk. Men hallo, hvornår har engelsk mad nogensinde været indbegrebet af sund mad og ikke-fed mad? Mange spørgsmålstegn... I det hele taget kunne man bare godt fornemme at de ikke lige var så glade for at befinde sig i Danmark på det tidspunkt. Og så var det jo jeg blev lidt sur. Det kan godt være de er trætte af det, og fred være med det, men der sidder altså mega mange danskere i sådan et tog en søndag eftermiddag der sjovt nok godt kan forstå engelsk, og som ikke har behov for at vide hvor øv deres land er. Og nu er det jo osse dem selv der har valgt at tage herhen. Men det er bare den der med, at man altid er lidt kritisk når man er andre steder end i sofaen i Nørresundby (eller London). Det er som om det bare er så meget nemmere for os at være lidt sure. Og det er bare noget øv. Det kommer jeg nemlig osse selv til, og det er jo træls. Og alt det man siger med, at der er såååå koldt og såå mørkt er bare at påpege det indlysende. Så synes jeg godt nok godt at de der engelske piger kunne tage og æde nogle leverpostejsmadder og være tilfreds med det! Og så må jeg være tilfreds med at solen slukker 9 minutter over fem. Og så må i have en god søndag aften.
