søndag den 23. september 2012

tirsdag den 18. september 2012

Et billede der aldrig nåede bloggen...

Var det her! Fra cykelturen i August

mandag den 17. september 2012

Efterårs - jeg-keder-mig liste

Supermegetinspirende indlægstitel. Men man kan i hvertfald godt kalde det efteråt nu, og derfor får i slynget en masse efterårsagtigt i hovedet med det vuns. Måske nogle idéer til hvad man kan lave...
Kig ud af vinduet, og beslut dig for at vejret er pissefedt

Find en kat

Brug noget tid på at beslutte dig for, om du skal beskære et billede

Spis hindbær fra andres buske. Sørg for at nogle ældre damer kigger underligt på dig

Kravl i træer! Og køb dig nogle vanter... Tag på skovtur!


Pluk æbler, men solen skinner på din hånd, så det hele ser meget guddommeligt ud. Bag en æbletærte, som denne fra Arla, hvor du skal bruge tre store æbler til otte personer.

Lav et eller andet fancy med lavendel. Duftposer.. Lav masser, og sælg dem. Det giver meget hvis du er 10 år, hedder Emilia eller Amalie, syer poserne i hånden, og får blandede forældre til at købe dem.

Find en vissen blomst, og tænk en masse poetiske ting. Skriv et digt om vemodighed, og efterår.




Stil dig bag et træ og se mystisk ud. Få et nyt profilbillede, som ikke nødvendigvis er bag et træ. Føl dig som en skovtrold

Gå op ad små veje, og syng efterårssange og forestil dig, at du i virkeligheden går i en stor pøl orangerøde blade og er meget efteråsagtigt. Denne sang er god at synge:
Sidder du en dag og mugger for dig selv,
Går efteråret dig noget på?
Blæs på vejrets skiften – året går på hæld –
Så træk i trøjen – gå ud at gå!
Hallo-halli – se, her kommer vi.
Våde af regn – efterårstegn.
Vi vandrer bort fra byernes støv
ud i det gulbrune løv.
Og mens vi går mellem dryp fra våde træ`r
Så kommer solen frem og ler.
Hallo-halli – se, her kommer vi,
efterårskåde og fri

Foretrækker du en herlig vinterdag?
Et tidligt tøbrud? En sollys vår?
Sommeren den nyder du i fulde drag,
Men hvad er bedre end efterår?
Hallo-halli – se, her kommer vi.
Våde af regn – efterårstegn.
Vi vandrer bort fra byernes støv
ud i det gulbrune løv.
Og mens vi går mellem dryp fra våde træ`r
Så kommer solen frem og ler.
Hallo-halli – se, her kommer vi,
efterårskåde og fri
 Bag voldsomt mange pandekager, og se hvor meget du kan få dem til at ligne Rasmus Klump pandekager. Tæl, hvor mange pandekager der er i en gennemsnitlig R. Klump stak.  Ha' et godt efterår!!!






søndag den 16. september 2012

Syntes lige jeg burde skrive noget herinde... Jeg har ikke rigtig lavet noget her, de seneste dage, og jeg føler ligesom at jeg efterhånden har lagt alt for mange billeder ind af markerne ved Ranum.
Men næste weekend er jeg hjemme, og der regner jeg med at få lavet et eller andet blog-relateret:)
Ha' det godt!

tirsdag den 11. september 2012

Dancing

I dag skulle vi lave et videoprojekt - noget med at filme hvad der foregår på Ranum. Jeg tog er par billeder af nogle dansede piger ( mest sko)



torsdag den 6. september 2012

Landskabsbilleder

Fra køreturen til Ranum







søndag den 2. september 2012

Undre-liste # franske film, mere mad og det sædvanlige

Jeg undrer mig over...
  • Fransk humor
  • Rulletekster der er bedre end selve filmen
  • Bubble-tea
  • Jelly i Bubble-tea, som altså bare er fyld på den dårlige måde
  • Muggen marmelade
  • Hvor intetsigende programmer på Animal Planet er.
  • At man å Animal Planet ikke ved hvad der er programmerne, og hvad der er reklamer for programmer. Alt for meget miks.
  • Hans Pilgaard /Ulf Pilgaard. Kan simpelthen ikke kende forskel.
  • I det hele taget kendisser med ens efternavne
  • Folk der sveder på issen
  • At jeg ikke opdagede at vi manglede et af vores æbletræer i haven, for igår.
  • Om vores hus kan gå ind under "standardrengøring" ved ansættelse af rengøringskone
  • Himler, der er hvide
  • "Luxor quest" dem der har en Samsung GT-E1050 forstår mig.
  • At jeg er nået til det stadie hvor alle forsvundne hårnåle dukker op igen, mærkelige steder
  • Den trang jeg har til at bruge en hårnnål, når jeg ser én.
  • Folk der bager frugtkage ofte nok til, at de vil vide hvordan de forhindrer at frugten falder til bunda i dejen.
  • Drømme
  • At føle sig udhvilet kl. halv ni
  • Min mor undrer sig over
  • sokke-singler
  • At der kan komme skidt mellem ens tæer, selvom man både har strømper og sko på.