onsdag den 15. maj 2013

...

Allerhelst ville jeg gerne at jeg havde taget billeder af, hvordan der ser ud ligenu. At det regnede så meget at himlen blev grøn og græsset blev blåt, og helt udvasket, og at jeg sad til matematikprøve og derefter til Cambrigdeprøve i otte timer, og at det stadig regnede på en hyggelig måde og at jeg skulle finde et eventyr af H.C Andersen og lave mavebøjninger og sove ud.
Det går nemlig rimelig stærkt for tiden, og som min roomie, Nikoline sagde er det som om hver eneste dag i maj kunne være en mærkedag - 1. maj, 4. maj osv. Der er bare hele tiden et eller andet!
I Kristi Himmelfartsferien var jeg i Barcelona, eller rettere sagt Llorret de Mar, hvor vi osse var meget af tiden. Der har jeg osse en del billeder fra, jeg føler bare ikke liiige for at vise dem. Ikke fordi der er noget galt med dem, de passer bare ikke til regnvejr, Danmark, Efterskole og prøver.
Jeg håber i kan fornemme lidt hvordan det er - sådan tungt i det, men på en god måde. Sådan dårligt vejr som det kun er når det er ved at blive varmt - lidt mere i orden, og lidt mere sådan at man får lyst til at stikke hovedet ud af vinduet.
Jeg håber at folk vil sige godmorgen til jer, når i møder dem, at der ikke er for meget kø i fakta, og i endelig finder den der dvd der var blevet væk, som i havde lånt.
Jeg vender stærkt tilbage når alt det her eksamens-hurlumhej-nej-hvor-skal-jeg-skynde-mig driver lidt over. Det tror jeg ikke man kan sige. Jeg går i hvertfald og driver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar