søndag den 11. august 2013

Ispinde af kokosmælk, bananer og bær!

Jeg har lavet sunde is idag, og spist to. I det hele taget har jeg egentlig kun lavet mad i dag. Jeg lavede osse noget fancy mini-appelsin marmelade, og vafler, og aftensmad og alt sådan noget.
Til 8 små pindeis
 Du skal bruge:
2 bananer
4 håndfulde blandende bær ( jeg brugte friske blåbær og frosne ribs)
1 lille dåse kokosmælk
en lille sjat sirup ( kan nok godt udelades)
og et større skvæt citronsaft
 ___________________________________________________________________________________
Blend bananerne og kokosmælk med siruppen og citronsaften. Du kan osse vælge at blende bærerne sammen med, jeg har bare et eller andet imod lyserød is, så jeg rørte dem i, hele. Hvis bananerne er frosne, kan du faktisk spise isen med det samme som alm. is hvis du er et utålmodigt menneske.
Så skal ismassen bare fordeles, og fryses ned. Jeg synes de var rimelig svære at få op igen, men med en kniv gik det. Måske egner den sig bedre som spise-med-ske-is, det er bare ikke lige så sejt.
Jeg tror osse det kunne smage godt med kanel i, man kan jo egentlig bare gå ud fra grundismassen med kokosmælk, og banan og så ellers gå amok :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar