søndag den 18. august 2013

Yumsi kager der smager

Fordi der jo altså var megafødselsdag i vores residens i går, har jeg bagt kager heeele ugen. Her er 3, som smagte dejligt:

Brownies m. chokolade ganache

Som blev næsten konfektagtige og tunge i det (AAARmenahmenam)

Jeg bagte dobbelt portion og skar disse herligheder ud i meget små stykker, men den oprindelige opskrift fra "byens bedste kager" af Rikke Gryberg, siger der er til ca 14 stk.
170 g mørk chokolade
380 gram brun farin
400 g smør
6 æg
160 g mel
30-40 gram kakao (oprindeligt 20 gram, men der kunne saaagtens være mere kakao-smag i, så vær gavmild!)

Ekstra:
valnødder, der hakkes og kommes i, eller hakket chokolade
revet limeskal til pynt

Chokolade ganache:
0,5 dl fløde (cirka)
75 - 100 g mørk chokolade


Sådan gør man:
Smelt chokoén over vandbad, og miks brun farin og smør, til det bliver luftigt, mens æggene tilsættes ét af gangen. Sigt mel og kakao ned i, og rør. tilsæt den smeltede chokolade, og rør dejen ens, men rør den ikke for meget. Bland evt nødder og hakket chokolade i nu.

Den skal have 190 grader i 20-25 minutter
Jeg synes ikke helt kagen var "kompakt" nok, da den var bagt, så jeg lagde den under pres, ved at lægge en tung bog ovenpå et stykke bagepapir oven på kagen. Jeg ved ikke helt om det hjalp, men den kom til at smage godt.

Min brownie var frossen da jeg kom chokoladeganache på, så det er nok  i hvert fald en god idé at lade den afkøle (selvom den sikkert smager voldgodt varm... Men den var osse jævnt god i kold tilstand så der er frit slag)

Chokoladeganachen laves ved at komme fløden og chokoladen i en kasserolle og varme det op, til chokoladen er smeltet. Hældes ud over kagen, og der kan jo evt pyntes med limeskal.
Da jeg lavede min brownie en uge før, var den frossen

Cheesecake m. Hytteost og bær!

Sådan lidt let i det, med hytteosten og de mange bær. Jo altså næsten en helsekage, digestive kiks er da osse gode for et eller andet?
Til en springform, så nok en ti personer
200 gram digestive kiks
100 gram smør
1 pakke (fed!) flødeost
flormelis (i hvert fald 100 gram)
citronsaft
ca. 300- 400 gram hytteost
250 gram blåbær
Og 5- 6 jordbær

Jeg lavede Cheesecaken på slump, så målene er ikke helt præcise.
Først skal kiksene smuldres, til en mellemting mellem det sand man finder på tropeøer, og sådan noget rigtig stenet Vesterhavs sand.
Smørret smeltes, og blandes med kiksene. Blandingen trykkes herefter ned i bunden af springformen (som er beklædt med bagepapir) kiksemassen smager godt, skal det lige siges så und dig selv at komme til at snaske dig igennem noget af den, inden den bliver overdænget af alt muligt andet.
 Flødeosten skal piskes med citronsaft og evt lidt smør. Smag dig frem med flormelisset, men der skal mindst 100 gram i. Til sidst kommer hytteosten i, og du skal nok smage på den igen, når nu der jo altså er kommet mere ost i.
Så er det bare at pynte din kagen, og lade den stå i køleskabet til spisetid.

Muffins med hvid chokolade, jordbær, og smørcremesglasur

Hvide, bøde, sukrede og med et helt jordbær inside
Næsten tyvstjålet fra "Hverdagsmad" af Hugh Fearnley-Whittingstall. Eller ikke, hans er med lemoncurd

til ca 16
225 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
1 stor knsp salt
100 gram sukker
1 æg
150 g hytteost
1 1/4 dl mælk
75 g smeltet smør
100 gram hakket hvid chokolade
16 jordbær
Glasur
ca. en halv pakke flødeost
flormelis
Citronsaft og evt skal

Bland de tørre og våde ingredienser hver for sig, og hæld de våde i de tørre.
Lad være med at røre for meget. :-)
Kom et jordbær i de seksten forme, og hæld dejen oven på.  Bag dem i 25-30 min ved 180 grader. Bedst som varme!

Ingredienserne til glasuren piskes sammen, og sprøjts på, på kunstfærdig vis.

Bland de t

2 kommentarer:

  1. Det ser bare vildt lækkert ud. Det var en skam, at jeg måtte gå, før vi kom til kagerne... Jeg må prøve at se, om jeg selv tør give mig i kast med opskrifterne. Anna Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du var der da! Det var om eftermiddagen, minus cheesecaken :) Men hvis du nogensinde laver kage vil jeg gerne komme!

      Slet