Farvel på en lørdag

Advarer lige om, at det her indlæg udelukkende handler om efterskole-afslutning og ikke rigtig handler om andet end mig selv, og mine tanker. Men det skulle altså ud..

I går sagde jeg farvel  til Ranum Efterskole. Til mine venner, mit værelse, min hverdag. Det var usandynligt hårdt – jeg græd som pisket, og det blev altså bare ved til der ikke var flere tårer at tage af.

Det her efterskoleår blev noget helt andett end jeg nogensinde havde troet. Jeg startede med en masse forventninger, som det viste sig slet ikke var realistisk at have til mig selv. Derfor var jeg nok lidt skuffet i starten.  Men så begyndte alting ligesom at udvikle sig i helt andre retninger, end jeg nogensinde havde troet. Jeg begyndte at finde ud af hvem jeg var, og hvad jeg mente, hvad jeg havde lyst til. Alle de bekendtskaber jeg har fået har ændret mig, og udvidet min horisont med mange kilometer, og jeg er bare så taknemmelig!

Så mens jeg ligger her på min seng, og kigger på flytterodet, og venter på internetforbindelse tænker jeg lidt over sagerne. Over, hvordan jeg troede folk de var, men at det i virkeligheden bare handler om facader, og om hvem jeg troede jeg var eller ikke var, og alle de andre ting der ikke har fundet plads inde i mit hoved endnu. I dette øjeblik er det rart at være hjemme, men jeg ved, at om en uge vil jeg sukke efter løbeture ved Vildsted sø, frokost i kantinen, og hyggensnak over tandbørsten om aftenen.

Men nu kan man da sige, at der bliver mere tid til bloggen her, og det skal nok osse blive godt!