fredag den 15. marts 2013

Napoleonshattenes krig

Det er lang tid siden Træstamme-dysten, og nu er det altså på tide - endnu engang at bedømme kager, der gerne skulle ligne noget andet end kager. Denne gang; Napoleonshatte! Disse kager har altid for mig, virket som det kedelige valg, når der nu var så meget andet i bagerbutikken. Men nu er det deres tur! Denne gang er bagerne blevet fundet i Aalborg, og det er min kære familie der har hjulpet med bedømmelsen.
1. Othellobageren 
Location: Christiansgade 35, 9000 Aalborg
Vægt: 75g
Pris: 16 kr
Kilopris: 213,3 kr
Udseende: En meget pæn hat. Den er blevet lidt brun på toppen, og ligner én der har været uheldig med solcremen på en stranddag. Er sådan lidt brændt diverse steder. Chokoladen under, er tilgengæld flot fordelt, og lidt lysere end de andre to varianter.
Sammenlignet med en napoleons hat klarer den det osse meget fint. Der er jo en snip for meget på kagen - hvilket der i øvrigt er på alle napoleonskager, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Den er flot "høj" i det, og ligner nok mest napoleons hat som helt ny. 4 point
Konsistens: Der er lidt "bid" i dejen - marcipanen bærer præg af sukkerknas hvilket for en til at tvivle på, hvor meget marcipan der er i. 3 point.
Smag: Udover sukkerknaset, er marcipansmaget nogenlunde. Medium, om  man vil. Det er såmænd meget lækkert.  Chokoladen forholder sig ret neutral. 3 point.
Samlet: 10 point
2. Salling Bager
Location: Nytorv 8, 9000 Aalborg

Vægt: 85 g
Pris: 17 kr
Kilopris: 200kr
Udseende: Smuk, brun kage, der er ret stor og egentlig ligner Othello-kagen ret meget. Pæn, mærk chokolade i bunden. Dog er den lidt flad, så Napoleons hat har nok været under et lettere slagsmål. Klumpen med marcipan i midten, er lydt lidt ud. Måske var Napoleons hoved meget stort? 5 point, til trods for nedtrykketheden. Den ser virkelig indbydende ud.
Konsistens: Her er marcipanen meget bedre, og uden sukkerknas. Den er blød, og dejlig. Dog er den lille lovligt blød. 4 point.
Smag: Marcipanen her, smager dejlig rent, og det er i det hele taget en vellykket kage. Dog kunne "dejen" godt mangle lidt smag. Igen er choko-smagen ikke så tydelig - dog mere pga den mørke chokolade. 4 point.
Samlet: 13 point
3. Føtex bageren
Location: Slotsgade 8, 900 Aalborg.
Vægt: 57 g
Pris: 12 kr (dog set på tilbud til 5kr!)
Kilopris: 218,8 kr
Udseende: Ser ret så tør ud. Den er ret lille, og upersonlig. Bleg, og man kan godt fornemme, at det er masseproduktion her. Chokoladen i bunde i er ikke jævn. Napoleonshat kopivare. Sikke noget. 1 point.
Konsistens: Faktisk ret blød. Der er sukkerknas i marcipanen. 3 point.
Smag: Ikke så kraftig marcipansmag - der er nok kommet meget flormelis i. God til den, der egentlig ikke gider at spise marcipan men bliver tvunget til at spise en napoleonshat. Den er helt ok, faktisk. Chokoladesmagen er ok.  4 point.
Samlet: 11 point.
Konklusionen
Blev altså, at Sallings var bedst. Jeg er ikke så meget til Napoleonshatte og nok heller ikke til ham, men alene udseendet på denne darling af en kage gjorde, at man kunne spise maaange. Tilmed var den billigst i mængder. Det må blive en vinder. Det undrer mig dog stadig, at der er kommet en ekstra snip på hatten i kageversionen. Hvordan er det sket? Det var ligesom med de gyselige knælange converse støvler en gang. Nyfortolkninger kan godt gå hjem.
Vinderen her, fra Salling højt hævet over alle andre. 


9 kommentarer:

  1. Jamen, napoleonshatte er de BEDSTE kager! Hvad snipperne angår, tror jeg, at du vil kunne se den tredie snip, hvis du går om på den anden side af generalen. Men det ser ud som om, du kun har ham i en bog, så det er nok lidt svært....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er altså ret så sikker på at der ikke er en tredie snip!

      Slet
  2. ps: hvorfor skal jeg egentlig bevise, at jeg ikke er en robot? Kan du ikke lide robotter?

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er altså bare fordi jeg ikke kan finde ud af at slå det fra... ;-)

      Slet
    2. Jeg blander mig lige: det kan slåes fra under indstllinger -> indlæg og kommentarer -> vis ordrebekræftelse ;-)

      Slet
    3. Det bliver noget meget underligt noget det her! Tak, Tara! Det gør jeg:)

      Slet
  3. Synes meget godt om din konklusion! Synes også oftest at napoleonshatte fra Føtex, bilka U name it, er meget bedre end dem fra Bageren.. Ved ikke hvorfor, sådan er det bare :) Godt og brugeligt indlæg!!

    SvarSlet